”Jeg har altid følt mig enormt elsket.” Julie Kudsk Melsvik havde en kærlig barndom, der dog også var præget af kaos. Hendes far havde nemlig alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen vurderer at cirka 109.000 børn vokser op i en familie der døjer med alkoholproblemer. Og det kan have konsekvenser ind i voksenlivet.
Af Astrid Thastum
Det er en grå dag. En af de dage, hvor efterårskulden nærmest kommer snigende, hvor solen ikke viser sit ansigt. Men for Julie Kudsk Melsvik på 9 år er det en god dag alligevel. Hun er i Tivoli Friheden med sin lillebror og sin far. Hun mærker næsten ikke kulden, fordi hun er så glad for at se sin far, som hun ellers ikke ser så ofte. Han er sjov og fjollet og kærlig, præcis som han plejer at være. Men alligevel er der en følelse, der kommer snigende. At noget ikke er som det burde. Hvorfor står han med en øl?
I Tivoli Friheden er der et udspringstårn, og deroppe står hendes far, klar til at springe ud. Følelsen kommer mere og mere. Det ligner ham ikke. Og hvorfor står Julie nede på jorden alene? De andre børn står ikke alene, og kigger på at deres forældre springer ud. Lige pludselig rammer en følelse af ensomhed, og at være helt alene i verden, Julie i maven.
Denne ensomhedsfølelse Julie oplever er ikke unormal. Det er noget mange børn af forældre med et alkoholmisbrug oplever, og som også følger dem ind i deres voksne liv. Det er også noget psykolog Kristina Hermann ser. Hun udtaler:
”Jeg oplever at mange har en dyb ensomhed. En følelse af at være alene i verden og at der ikke er nogen der forstår en.”
Ifølge Kristina Hermann er denne ensomhedsfølelse grundlagt fra da man var barn, som så bliver en identitet i voksenlivet. Den kommer af at man kan føle sig anderledes, forkert eller at man har en ide om at ingen kan sætte sig ind i det, som man har gennemgået.
”Følelsen af ensomhed kan man også have, selvom man har fået en partner, og selvom man egentlig har klaret sig godt på alle mulige måder. Og at gå i verden og være i fællesskaber med andre mennesker og alligevel føle sig ensom, det er jo enormt smertefuldt.”
Det er noget Julie også oplever. ”Jeg kan meget hurtigt komme mig til at føle mig ensom. At min lillebror og jeg er de eneste i verden med den her følelse.”
Konsekvenser for voksenlivet
At vokse op med forældre med alkoholproblemer er Julie ikke ene om. En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen vurderer at cirka 109.000 børn vokser op i en familie der døjer med alkoholproblemer. Og det kan have konsekvenser ind i voksenlivet.
Et studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU fra 2016, påviser, at unge, hvis forældre har alkoholproblemer, oplever en højere forekomst af psykiske problemer som for eksempel ensomhed, lavt selvværd, nervøsitet og depression end unge, hvis forældre ikke har alkoholproblemer.
Resultaterne af undersøgelsen viser for eksempel, at piger i målgruppen dobbelt så ofte har en depression, mens lavt selvværd forekommer 67 procent oftere blandt drenge, sammenlignet med henholdsvis drenge og piger med forældre uden alkoholproblemer.
Ifølge Lisbeth Valsted fra Tuba, som er et gratis terapitilbud til pårørende mellem 14 og 35 år, er det noget, de også kan genkende.
”Det vi hyppigst oplever er, at folk døjer med depression, angst og stress,” fortæller hun.
Det kan føre til en hverdag og et liv med forringet livskvalitet, samt gå ud over relationsdannelser og de sociale aspekter i ens liv.
”Det kan også resultere i, for eksempel sygemeldinger, eller at man melder sig helt ud af dagligdagen, på grund af et indre pres,” siger Lisbeth Valsted.
At føle sig svigtet
Da Julies far kommer ned på jorden igen, kommer der pludselig nogle andre voksne over. De snakker med hendes far, men der sker ikke noget. Der er ikke nogen der er sure eller råber. Det er en ganske almindelig, kedelig voksensamtale, som slet ikke betyder noget for Julie. Men det er også lige meget. For selvom det hele er lidt underligt, er hun her stadigvæk sammen med sin far og sine lillebror, og det er stadigvæk en dejlig dag. Og Julies far er som altid den sjove og kærlige far, den far der kan fjolle rundt og balancere med en stol på næsen, mens de andre forældre bare kigger på. Da de andre voksne er gået igen, fortsætter Julie, hendes lillebror og hendes far med at have en dejlig dag i Tivoli Friheden.
Men så ringer telefonen. Det er Julies mor og hun siger at de skal hjem til hende i en fart. Gad vide hvorfor de skal det, tænker Julie. De bliver nødt til at tage en taxa, fordi Julies far har mistet sit kørekort. Da de kommer hjem, skændes hendes mor og far. Højlydt. Og Julie finder ud af, hvorfor de skulle hjem i en fart. Og hvorfor hele dagen har føltes underlig og lidt forkert. Julies far har været fuld, mens han var sammen med hende og hendes lillebror. Noget som han havde lovet ikke at gøre.
”Som voksen er jeg helt rystet. Jeg kan da godt forstå at to næsten fremmede mennesker har blevet nødt til at stå og finde ud af, hvem er min mor for at ringe til hende. Altså den har jo været gal,” siger Julie om episoden.
Og selvom hun altid har følt sig elsket af sin far, har episoder som denne alligevel plantet et frø af tvivl. Om hendes minder af den kærlige og sjove far, er minder af når han havde drukket.
”Det gør at man betvivler meget af ens barndom. Jeg ved ikke om det jeg husker, er en ædru far eller en fuld far.”
Julies forældre blev skilt nogle år inden episoden i Tivoli. Som barn oplevede hun at de skændes meget, men også at de stadigvæk gerne har villet hinanden. Da Julie blev ældre, fandt hun ud af at hendes mor havde stillet ham et ultimatum: familien eller alkohol. Det var et valg han på daværende tidspunkt ikke kunne tage, og derfor flyttede de fra hinanden. Og det er noget der har gjort ondt på Julie efterfølgende.
”Som barn tænker man jo, at det valg burde være let. Hvordan kan du ikke lade være med at drikke og så bare være sammen med mig?”
En gang til
Senere hen i sit liv oplevede Julie igen at blive svigtet af en forældrefigur. Hendes papfar blev indlagt med nyre- og leverproblemer på grund af alkoholproblemer og lægerne gav ham et lignende ultimatum: livet eller alkohol. I dag er han tørlagt, men han havde en periode efterfølgende, hvor han drak i smug.
”Det er totalt de samme barndomsfølelser igen, bare i en voksen krop. Og det er fuldstændigt det samme at blive ramt af det svigt. Det er den der følelse af magtesløshed. Hvorfor stopper du ikke bare? Altså hvor svært kan det være?”
Man kan som voksen komme ud for oplevelser, der giver den samme følelse som i barndommen. Det kan gøre at man reagerer på samme måde som man ville gøre dengang. Men de mønstre man udviklede som barn for at beskytte sig selv, som at tage vare på sig selv og andre, eller isolere sig selv og ikke tale om sine problemer, kan gå hen og blive en udfordring.
”Ikke at fortælle om, hvordan man har det, eller hvad man har brug for eller at man isolerer sig selv når man har det svært, er ikke godt i voksne relationer,” siger Kristina Hermann. ”Eller at tro folk kun kan lide en, hvis man varetager deres behov frem for ens egne, det duer ikke som voksen.”
En høj tolerance
Julie gik efterfølgende igennem en svær periode, og fik en psykologhenvisning. En henvisning der stadigvæk er ubrugt.
”Et bud på hvorfor det kan være svært at søge hjælp kan være, at man har en høj tolerance for at have det skidt. At man som barn ikke altid er blevet hjulpet ud af de følelsesmæssige tilstande, og det gør at man som voksen er vant til det. At man tænker, sådan er livet bare,” siger Kristina Hermann.
Oplevelsen har fået Julie til at tænke.
”Det er sjovt at opleve at man kan tænke præcis det samme igen og alt det man troede man havde lært af at være barn af en alkoholiker. Det havde man så ikke lært, når det kom til at være en voksen af en alkoholiker.”
Den følelse af svigt Julie kan få, er ikke kun rettet mod hendes far eller papfar. Men også mod andre voksne i hendes barndom. En undren over at der ikke var flere der greb ind, når hendes far kom fuld og hentede hende fra børnehave eller SFO. Eller når de havde samvær alene med ham, og han var påvirket.
”Nogle gange tænker jeg, der er faktisk måske nogle der kunne have gjort noget. Jeg får igen den der følelse af svigt. Og det tror jeg er meget gennemgribende for børn af alkoholikere. Man kan godt få sådan en følelse af svigt.”
Det bedste i mennesker
Solen skinner. Pølserne ligger og syder på grillen og latteren fylder i luften. Både fra de voksne, der står rundt omkring med kaffekopper i hænderne, og fra børnene der leger på legepladsen. Der er forældredag i Julies lillebrors børnehave, og mange er troppet op. Også Julies far. Det er en dejlig dag, med god stemning og Julies far er glad og sjov. Alle stimler sammen til et fællesbillede, og øjeblikket, hvor alle smiler ind i kameraet, bliver foreviget.
Men da Julie senere kigger på det fysiske fotografi, opdager hun noget der undrer hende. Alle de voksne står med kaffe i hånden, undtagen hendes far. Han står med en øl. Det gør Julie lidt skeptisk, om hvorfor der ikke er nogle af de andre der har grebet ind, eller sat spørgsmålstegn ved, at han drikker øl klokken 16. Og der er noget der nager, selvom hun ikke har lyst til at tænke rigtigt over det. Et spørgsmål. Kunne det være gået anderledes, hvis nu …
Men alligevel vælger Julie at tro noget andet. At folk ikke har overset, hvad der var sket, med vilje. Måske de bare ikke har øjnene for at se det.
”Jeg tænker i hvert fald, at folk ikke bare har vendt det blinde øje til. Det er et aktivt valg at tro på at de ikke har gjort det, ellers så ripper det op i hele den der følelse af svigt igen. Så det er en evig tro på, at mennesket vil det bedste.”